Frivillig i Selvhjælp Ringkøbing-Skjern

Frivillig igangsætter og/eller samtalepartner

Igangsætterens rolle er at hjælpe nye selvhjælpsgrupper i gang, at informere deltagerne om selvhjælpens værdier og rammer samt at hjælpe gruppen med at skabe dens eget indhold og arbejdsgrundlag.

Ideen med selvhjælpsgrupper er, at grupperne er selvkørende, hvorfor igangsætteren er med i gruppen et antal gange i starten, og derefter trækker sig ud af gruppen igen, når den er kommet godt i gang.

Samtalepartnerens rolle er at tilbyde en eller måske flere individuelle samtaler med enkelte personer, som har behov for dette.

Som frivillig vil du komme tæt på mennesker i svære livssituationer, hvorfor det kræves, at du har gode menneskelige egenskaber og lyst og overskud til at støtte andre.

Derfor lægger vi særlig vægt på, at

  • du har lyst til at arbejde med mennesker i krise
  • du er robust og i psykisk balance
  • du er nærværende og god til at lytte
  • du respekterer andres meninger og holdninger
  • du kan skabe tryhed og tillid
  • du kan sige fra og sætte grænser

Du bliver klædt på til opgaven gennem vores interne uddannelsesforløb, ligesom du, før du selv starter en gruppe op, kommer med en erfaren igangsætter på en gruppe.

Vil du være med til at give et andet menneske livsindhold samtidig med, at du selv udvikler dig, så lad os mødes og få en snak.

Kontakt Asta Jørgensen på tlf. 97 32 20 11.

Andre frivilligjobs

Foruden ovenstående har vi også behov for hjælp på en række andre områder som f.eks. praktisk hjælp til at synliggøre foreningen (sparringspartner for daglig leder), praktisk hjælp til at skaffe økonomiske midler, it-support m.v.

Du er velkommen til at kontakte os og høre om vores behov lige nu. Ring på 97 32 20 11.

 

 

Udskriv E-mail

Facebook
Facebook

Vær med

Bliv en del af vort netværk og vær opdateret om vore aktiviteter.

>
Nyhedsbrev
Nyhedsmail

Vær opdateret

Få automatisk vore nyhedsbrev i din indbakke.

>
Vær frivillig
Gør en forskel

Vær frivillig

Bliv frivillig i Selvhjælp Ringkøbing-Skjern og vær med til at gøre en forskel.

>